Lån til nyt badeværelse

Lån til nyt badeværelse

Søger du et lån til nyt badeværelse? Det er de færreste danskere der kan finansiere projektet af egen lomme. Vi ser på dine forskellige finansieringsmuligheder som forbruger. Få et indblik i dine tre valgmuligheder og deres forskelligheder.

Er du træt af det gamle badeværelse? Eller trænger dit hjem simpelthen bare til et nyt? Der er ingen tvivl om at et nyt badeværelse, vil gøre din bolig mere attraktiv.

Brug for finansiering af badeværelse?

Som udgangspunkt har du tre muligheder for at låne penge, hvis ikke du selv har pengene stående på kontoen, til et nyt badeværelse. Hvilken en af de tre muligheder, der er bedst, afhænger af din økonomiske situation, og hvor dyrt et badeværelse du skal have.

1. Lån online

Den ene mulighed er at låne pengene online. Fordelen er, at det er hurtigt og nemt, og pengene kan være på din konto kort tid efter, du har søgt. Samtidig stiller de online låneudbydere ikke krav til, præcis hvad pengene skal bruges til. De vil bare være sikre på, du ikke står i RKI, og at du kan betale pengene tilbage.

Renterne er typisk lidt højere end ved et banklån, men omvendt bliver du heller ikke kreditvurderet i lige så høj grad ved et online forbrugslån, som hvis du går til banken og spørger efter penge. Desuden går det også hurtigere med at få svar på din ansøgning, end hvis du søger i banken. Du skal bare holde godt øje med alle udgifterne, så du ikke sætter dig dyrere, end du kan klare.

Du kan se mere om online lån til nyt badeværelse på Danlaan.dk og Prisas.dk.

2. Badforhandleren

Du har også mulighed for at låne pengene på en afdragsordning hos den enkelte forhandler af dit nye badeværelse. Du skal sætte dig grundigt ind i, hvad sådan en afdragsordning går ud på, hvor høj renten er, og hvor lang tid du skal afdrage over. Det kan nemlig godt blive en dyr løsning alt i alt, men til gengæld er det noget, du kan gøre, mens du alligevel er ved at investere, og det er nemt.

Ofte sker det alligevel i samarbejde med en af de låneudbydere, der ellers tilbyder lån online, så det kan godt være, der kan hentes en rabat på grund af samarbejdet mellem forhandleren og lånefirmaet.

Se også: Finansiering af nyt køkken

3. Banken

Den tredje løsning, du har til at finansiere et nyt badeværelse, er banken. Hvis det kan lade sig gøre og banken er villig, er det at foretrække. Et banklån er den billigste løsning i længden. Det kan være svært at sælge idéen om lån i den størrelsesorden til banken, men det kan hjælpe, at det kan forøge værdien af dit hus eller din lejlighed, hvis du får et nyere og bedre badeværelse.

Derfor skal du starte med at spørge banken om muligheden for at låne pengene her.